Terminators.ch kan fremvise det første officielle billede fra Fox’ pilotafsnit til serien “The Sarah Connor Chronicles”, der bygger over den populære “Terminator” franchise. Serien, der produceres af Mario Kassar og Andrew Vajnas (“Terminator 3: Rise of the Machines”) selskab C2, har Lena Headey (“300”) og Thomas Dekker (“Heroes”) i hovedrollerne.

Pilotafsnittet er skrevet af Josh Friedman og handlingen udspiller sig efter begivenhederne i “Terminator 2: Dommedag”, og følger den moderne kriger Sarah Connor (Heady) og hendes 15-årige søn, John (Dekker).

I serien finder man desuden Summer Glau fra “Serenity” og Owain Yeoman.

Rollen som Sarah Connor blev oprindeligt spillet af Linda Hamilton i de to første “Terminator” film, der blev instrueret af James Cameron.