De første billeder fra Marvel-superheltefilmen “[url=/film/thor]Thor[/url]” er ikke ligefrem blevet positivt modtaget blandt filmfans på nettet – ikke mindst Filmz’ brugere har i [url=http://filmz.dk/forum/gallerier/thor-57178]forum[/url] [i]tordnet[/i] mod de kostumefyldte billeder med udtalelser som [i]”Marvel fails yet again”[/i], [i]”Det bliver kun værre og værre…”[/i] og [i]”Hahha hold da kæft hvor ser det dog ringe ud!”[/i]

Om det er af frygt for yderligere dårlig omtale er uvist, men Paramount Pictures har i hvert fald nu udsendt et nyt billede fra filmen – det første, der ikke viser nogen af de farverige fastelavnskostumer, men i stedet en hårdtpumpet Chris Hemsworth i rollen som Thor, der på Jorden forsøger at løfte sin hammer Mjølner.
[b]
[url=http://filmz.dk/forum/gallerier/thor-57178/image/54659#new]Se billedet i fuld størrelse her[/url].[/b]

“Thor” svinger hammeren i de danske biografer 5. maj 2011.
[i]
[url=http://filmz.dk/film/thor/news]Klik her for at se flere nyheder om “Thor”[/url].[/i]