Paramount har udsendt de første billeder fra Peter Jacksons overnaturlige drama “[url=/film/lovely-bones-the]The Lovely Bones[/url]”.
Det første billede kan ses [url=http://filmz.dk/forum/gallerier/lovely-bones-the-44396#new]her[/url], mens det andet billede kan findes hos [url=http://www.empireonline.com/news/feed.asp?NID=24609]Empire[/url].
I filmen spiller Saoirse Ronan (“[url=/film/soning]Soning[/url]”) pigen Susie Salmon, som bliver myrdet, men fortsætter med at følge med i sin families liv på jorden.
Selvom hun ikke længere er fysisk til stede i denne verden, føler hun det tab og savn, som hendes død medfører. Og ikke mindst ser hun, hvordan hendes morder effektivt sletter alle sine spor og gør klar til at myrde igen. Susie må nu opveje sit ønske om hævn og kærligheden til sin familie.
På rollelisten finder man også Mark Wahlberg, Rachel Weisz, Susan Sarandon og Stanley Tucci.
“The Lovely Bones” får dansk premiere 29. januar 2010.
