Det er en måned siden den seneste Honest Trailer fra de sjove folk hos Screen Junkies. Få dage efter blev SJ-chefen Andy Signore nemlig fyret efter anklager om sex-overgreb. Det fik Honest Trailers-holdet til at holde pause på ubestemt tid. Nu er de så tilbage!
[i]Se også: [url=/efter-sex-anklager-imod-brett-ratner-playboy-dropper-film-om-hugh-hefner]Efter sex-anklager imod Brett Ratner: Playboy dropper film om Hugh Hefner[/url][/i]
Det er “[url=/film/spider-man-homecoming]Spider-Man: Homecoming[/url]”, der er den første film, som får den sarkastiske kærlighed at føle efter overgrebs-skandalen.
“Homecoming” blev blandt andet berømt for, at det var Sony Pictures, der betalte Marvel Studios for at producere – fordi Sony selv havde givet op på selv at lave “Spider-Man” efter de to kommercielt set skuffende film i “Amazing”-serien med Andrew Garfield.
Netop den lidt aparte konstruktion mellem Sony og Marvel får de tilbagevendte Honest Trailers-folk da også gjort godt og grundigt grin med.
[i][url=http://https//www.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]
