Gysersiden Fangoria kan fremvise de første officielle billeder fra zombiefilmen “Day of the Dead”, en genindspilning af George Romeros gyser fra 1985, der følger op på “Dawn of the Dead”.

Den originale “Day of the Dead” følger en gruppe videnskabsmænd og militærfolk, der gemmer sig i en underjordisk bunker, fordi verden over dem er overrendt af zombier. De omvandrende kødædere finder naturligvis en vej ind til de skrækslagne videnskabsmænd, der har lavet eksperimenter med deres udøde kolleger. Den nye udgave instrueres af Steve Miner.

Jeffrey Reddick (“Final Destination”) har skrevet manuskriptet til filmen og på rollelisten finder man bl.a. Ving Rhames, Mena Suvari, Nick Cannon og Michael Welch.