New Line Cinema har udsendt det første billede af Evangeline Lilly som elveren Tauriel i Peter Jacksons kommende “[url=/film/hobbitten-dragen-smaugs-oedemark]Hobbitten: Dragen Smaugs ødemark[/url]”. Karakteren Tauriel er ikke til stede i nogle af Tolkiens værker, men derimod en tilføjelse lavet af manuskriptforfatterne på filmen.

[b][url=http://filmz.dk/forum/gallerier/hobbitten-dragen-smaugs-oedemark-80419]Se billedet her[/url].[/b]

“Hobbitten: Dragen Smaugs ødemark” fortsætter historien om den unge hobbit Bilbo Baggins, der sammen med en flok dværge og troldmanden Gandalf forsøger at generobre dværgeriget, Erebor, fra den frygtindgydende drage, Smaug.

Foruden Martin Freeman og de fleste andre medvirkende fra “[url=/film/hobbitten-en-uventet-rejse]Hobbitten: En uventet rejse[/url]” vender tilbage, så medvirker bl.a. også Luke Evans, Billy Connolly og førnævnte Evangeline Lilly i filmen, der har dansk premiere 11. december.

[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]