Sony Pictures har offentliggjort det første billede fra Harold Ramis’ fortidskomedie “Year One”, der har bl.a. Jack Black og Michael Cera i de behårede roller. Billedet kan ses i fuld størrelse [url=http://filmz.dk/forum/gallerier/year-one-40031#new]her[/url].
I filmen spiller Black og Cera to dovne jægere-samlere, der bortvises fra deres primitive landsby, hvorefter de begiver sig ud på en episk rejse gennem den fjerne fortid.
Filmen, der er produceret af Judd Apatow, har manuskript af Ramis, Gene Stupnitsky og Lee Eisenberg (“The Office”) og er baseret på en historie af Ramis.
Den danske biografpremiere er sat til 17. juli.
