Normalt er der en pris til den bedste kvindelige såvel som bedste mandlige hovedrolle. Men i år til MTV Movie Award var der i ligestillingens navn kun én skuespilpris. Og den gik til Emma Watson for sin rolle som Belle i “[url=/film/skoenheden-og-udyret-2017]Skønheden og Udyret[/url]”.

[i]Se også: [url=/marvel-forbrugerne-har-faaet-nok-af-feminisme-og-ligestilling]Marvel: Forbrugerne har fået nok af feminisme og ligestilling[/url][/i]

Det er [url=http://heroichollywood.com/mtv-movie-tv-awards-winners/]Heroic Hollywood[/url], der skriver, at Watson vandt den første køns-neutrale MTV Movie Award for skuespil foran navne som Daniel Kaluuya fra “[url=/film/get-out]Get Out[/url]”, Taraji P Henson fra “[url=/film/hidden-figures]Hidden Figures[/url]” og Hugh Jackman for “[url=/film/logan]Logan[/url]”.

“Skønheden og Udyret” hjemtog også hovedprisen som årets bedste film, imens Oscar-vinderen “[url=/film/moonlight]Moonlight[/url]” vandt for bedste kys.

Hugh Jackman og Dafne Keen tog prisen for årets bedste film-duo for samspillet i “Logan”, hvorimod Netflix-serien “Stranger Things” blev den store serie-vinder til MTV Award.

[i][url=http://da-dk.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]