Lionsgate har udsendt den første officielle teaser-plakat til den længe ventede gyser “[url=http://filmz.dk/film/cabin-in-the-woods-the]The Cabin in the Woods[/url]”, der er instrueret af “[url=http://filmz.dk/film/cloverfield]Cloverfield[/url]”-manuskriptforfatteren Drew Goddard og produceret af “[url=http://filmz.dk/film/avengers-the]The Avengers[/url]”-instruktøren Joss Whedon.

[b][url=http://filmz.dk/forum/gallerier/cabin-in-the-woods-the-48370/image/64656]Se teaser-plakaten her[/url].[/b]

“The Cabin in the Woods” omhandler en gruppe unge mennesker, som beslutter sig for at tilbringe weekenden i en mystisk hytte ude i en afsidesliggende skov. Langsomt går det dog op for dem, at gruopvækkende kræfter er på spil, og at nogen/noget forsøger at komme i kontakt med dem.

Umiddelbart lægges der op til en klassisk gyser, men folkene bag filmen mener selv, at den er langt mere kompleks og kreativ end gennemsnittet, og at den både vil være intelligent og højintensiv.

Med en rolleliste bestående af kendte skuespillere som Chris Hemsworth (“[url=http://filmz.dk/film/thor]Thor[/url]”), Richard Jenkins og Amy Acker er filmen klar til at indtage det store lærred til næste år.

[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]