Det første promobillede fra den kommende adventure-film “[url=/film/adventures-of-tintin-secret-of-the-unicorn-the]The Adventures of Tintin: Secret of the Unicorn[/url]” kan ses hos [url=http://www.empireonline.com/news/story.asp?NID=24608]Empire[/url].

Man skal dog ikke forvente at få de første kig på de færdige udgaver af Tintin og Kaptajn Haddock, da billedet viser Steven Spielberg og Peter Jackson sammen med skuespillerne Jamie Bell (Tintin) og Andy Serkis (Kaptajn Haddock) under optagelserne, før filmen har været under CGI-behandling.

Den første film, som Spielberg skal instruere, vil bygge på albummene “Enhjørningens hemmelighed” og “Rackham den Rødes skat”.

Steven Moffat (“Doctor Who”), Edgar Wright (“[url=/film/shaun-of-the-dead]Shaun of the Dead[/url]”) og Joe Cornish (“The Adam and Joe Show”) har skrevet manuskriptet.

Filmen forventes at få premiere i 2011.