Det er efterhånden tre år siden, at vi sidst så noget til vovehalsene fra MTV-programmet “Jackass”, som senest slog gækken løs i biograffilmen “[url=/film/jackass-3d]Jackass 3D[/url]”. [url=http://filmz.dk/filmz-tv-eksklusivt-jackass-3d-interview-med-johnny-knoxville-og-co]Dengang mødte Filmz TV tilmed de drilske drengerøve[/url], men nu disker truppen snart op med en ny spillefilm, “[url=/film/jackass-presents-bad-grandpa]Jackass Presents: Bad Grandpa[/url]”, og den første plakat til filmen er netop blevet offentliggjort.
[b][url=http://filmz.dk/forum/gallerier/jackass-presents-bad-grandpa-81479]Se plakaten her[/url].[/b]
De tre foregående “Jackass”-spillefilm bestod af en række enkeltstående indslag, og i en af de tilbagevendende [i]sketches[/i] spillede den skrupskøre Johnny Knoxville en aldrende bedstefar (iført en masse makeup), som opførte sig særdeles upassende sammen med sit (fiktive) barnebarn – en lille dreng.
I “Jackass Presents: Bad Grandpa” gentager Knoxville rollen som bedstefaren, Irving Zisman, der sammen med sit 8-årige barnebarn, Billy (Jackson Nicoll), drager gennem USA og støder på alt fra mandestrippere og bedrøvede begravelsesgæster til skønhedskonkurrencer for børn og alskens forundrede tilskuere, der ikke aner, at de bliver filmet med skjult kamera, mens Knoxville og Nicoll giver den gas.
“Jackass Presents: Bad Grandpa” udkommer i biografen den 24. oktober.
[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]
