Dune reaktion klip 2020 / Filmz.dk

Denis Villeneuve har muligvis gjort det umulige med “Dune”, mener sci-fi-forfatter Brian Clement.

Der er først premiere om 11 måneder. Alligevel er Denis Villeneuves nye “Dune” allerede nu én af de mest ventede film i 2020.

Det er ikke blevet ændret med en række tweets fra sci-fi-forfatter Brian Clement, der har været så heldig at se nogle udvalgte klip fra “Dune”.

Alejandro Jodorowsky har tidligere måtte opgive at filmatisere “Dune”, hvilket David Lynch i stedet gjorde uden den store succes i 1984.

Men Denis Villeneuves filmatisering af Frank Herberts fantasy-univers kan ifølge Brian Clement ikke sammenlignes med tidligere forsøg.

I stedet vil “Dune” sætte en ny standard for sci-fi/fantasy-genren på film, som “Star Wars” gjorde det i 1977, og som “Ringenes herre”-trilogien gjorde det for 20 år siden, mener forfatteren efter at have set en promo-teaser for “Dune”.

Læs også ‘Lækkede set-billeder: Nyt kig på Denis Villeneuves “Dune”‘.

“Dune” får premiere den 17. december.

https://twitter.com/brianfhclement/status/1217575970313506816?s=20

https://twitter.com/brianfhclement/status/1218291363369881600?s=20