JJ Abrams har skudt optagelserne i gang til “Episode IX” med et set-billede.
“Force Awakens”-instruktøren er tilbage på jobbet som “Star Wars”-instruktør. Det har han markeret med et set-billede fra den første optage-dag.
Billedet viser kamera-udstyret på settet, men selvom det er sløret, kan man også se John Boyega i hans rolle som Finn, i hvad der formentlig er Han Solos ikoniske Millenium Falcon.
Sammen med billedet skriver Abrams, at det er bittersødt at starte næste kapitel uden afdøde Carrie Fisher.
Hun medvirker dog stadig i den kommende “Episode IX” i rollen som Leia. Det sker med hjælp fra gamle optagelser fra den Abrams-instruerede “Episode VII” – og ikke med CGI-hjælp, hvilket Mark Hamill specielt er glad for – læs mere om det her.
Han takker samtidig hele holdet bag filmen og ikke mindst “The Last Jedi”-instruktøren Rian Johnson og George Lucas.
“Star Wars: Episode IX” får dansk premiere d. 19. december i 2019.
Bittersweet starting this next chapter without Carrie, but thanks to an extraordinary cast and crew, we are ready to go. Grateful for @rianjohnson and special thanks to George Lucas for creating this incredible world and beginning a story of which we are lucky to be a part. #IX pic.twitter.com/FOfnGwVut5
— JJ Abrams (@jjabrams) August 1, 2018
