Der bliver vist mange, mange klip. Og det ser [i]action packed[/i] ud. Alligevel bliver man ikke meget klogere af den første teaser til den kommende sequel til “[url=/film/kingsman-the-secret-service]Kingsman[/url]”.
[i]Se også: [url=http://filmz.dk/kingsman-hovedrolle-sequel-bliver-vores-the-avengers]”Kingsman”-hovedrolle: Sequel bliver vores “The Avengers”[/url][/i]
Denne toer har fået titlen “The Golden Circle”, hvor Taron Egerton er tilbage som agenten Eggsy, imens også Colin Firth og Mark Strong er tilbage i deres respektive roller.
Genganger er også Matthew Vaughn – i den første sequel, han instruerer, men han frisker gentagelsen op med nye navne som Halle Berry, Julianne Moore, Channing Tatum og Jeff Bridges.
I “The Golden Circle” må den britiske Kingsman-organisation finde hjælp i USA fra kollegerne hos Statesman. Sammen må de nu redde verden fra en fælles fjende.
“Kingsman: The Golden Circle” får premiere d. 5. oktober.
[i][url=http://https//www.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]
