Sony Pictures har udsendt den første teaser-plakat til “[url=/film/karate-kid-the-2010]The Karate Kid[/url]”, den kommende genindspilning af 80’er-ungdomsklassikeren med samme navn, hvor det denne gang er Jaden Smith, Will Smiths søn, der påtager sig titelrollen.
Plakaten kan ses online [url=http://filmz.dk/forum/gallerier/karate-kid-the-50189#new]her[/url].
Filmen, som i en overgang også bar titlen “The Kung Fu Kid”, instrueres af Harald Zwart og har Jackie Chan i rollen som den kampsportskyndige mester Mr. Miyagi, som i de originale film blev spillet af nu afdøde Noriyuki “Pat” Morita.
Filmen vil låne elementer fra den oprindelige historie, hvor en mobbet dreng (Jaden Smith) lærer at forsvare sig selv og finde indre ro med hjælp fra en excentrisk karate-mentor.
Manuskriptet er begået af Chris Murphy, og filmen er sat til at få premiere i USA 11. juni.
[i]Se også: [url=http://filmz.dk/the-karate-kid-genindspilningen-skifter-navn]”The Karate Kid”-genindspilningen skifter navn[/url].[/i]
