Zombiefilm handler altid om dommedag. Den dag, hvor menneskene endegyldigt bliver til zombier. Men “The Cured” er ikke endnu en post-apokalyptisk zombiefilm, det er derimod en post-post-apokalyptisk zombiefilm, der nu er klar med en trailer.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/george-a-romeros-soen-laver-prequel-til-night-of-the-living-dead]George A. Romeros søn laver prequel til “Night of the Living Dead”[/url][/i]

For “The Cured” handler om tiden efter zombierne, der nu er blevet kureret. Nu kan de vende tilbage til et menneskeligt liv, som det sker for en mand – tidligere zombie – der nu flytter ind hos sin svigerinde.

Det er zombiefilm vendt på hovedet. Menneskene er stadig bange for zombierne, så nu er det menneskene, der vil udrydde eks-zombierne – og ikke omvendt.

[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]