Så står den på lianer og jungleråb. Warner Bros. har udsendt den første trailer til nyfortolkningen af Edgar Rice Burroughs legendariske “Tarzan”-historie. Denne gang med Alexander Skarsgård i titelrollen som Tarzan.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/trailer-margot-robbie-i-post-apokalyptisk-trekantsdrama]Trailer: Margot Robbie i post-apokalyptisk trekantsdrama[/url][/i]

I “The Legend of Tarzan” har Tarzan fundet sig et liv i London, men vender tilbage til sit tidligere hjem i junglen for at undersøge aktiviteterne i en mine.

Foruden Alexander Skarsgård i titelrollen medvirker Margot Robbie som Jane Porter, mens Christoph Waltz, Samuel L. Jackson og Djimon Hounsou også medvirker.

“The Legend of Tarzan” rammer de danske biografer den 14. juli 2016.

[i][url=https://www.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url][/i]