Alcove Entertainment har udsendt den første trailer til komedien “[url=/film/double-the-2013]The Double[/url]”, der har “[url=/film/social-network-the]The Social Network[/url]”-stjernen Jesse Eisenberg i hovedrollen.

[b][url=http://filmz.dk/film/double-the-2013/trailers/79012]Se traileren her[/url].[/b]

Filmen omhandler den forskræmte Simon, der har en beskeden stilling på et lille kontor, hvor han dagen lang fantaserer sig til at være sin egen dobbeltgænger, der kan alt det, han egentlig selv gerne ville kunne – men stille og rolig begynder det hele at underminere hans privatliv.

Udover Eisenberg medvirker også Noah Taylor, Mia Wasikowska, Yasmin Page, Rade Serbedzija, James Fox og Wallace Shawn i filmen, der er instrueret af Richard Ayoade (“[url=/film/submarine]Submarine[/url]”) og skrevet i samarbejde med Avi Korine (“Mister Lonely”).

“The Double”, der er baseret på en roman af Fyodor Dostoevsky fra 1846, har endnu ingen dansk premieredato.

[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]