I forbindelse med finalen i amerikansk fodbold, Super Bowl, mellem New England Patriots og Seattle Seahawks, er diverse filmstudier begyndt at udsende de første tv-spots der skal vises under kampen. Disney og Marvel har i den forbindelse udsendt det første tv-spot til deres kommende “[url=/film/avengers-age-of-ultron]Avengers: Age of Ultron[/url]”.
[i]Se også: [url=http://filmz.dk/avengers-age-of-ultron-bliver-maaske-joss-whedons-sidste-marvel-film]”Avengers: Age of Ultron” bliver måske Joss Whedons sidste Marvel-film[/url].[/i]
Foruden Robert Downey Jr. og Chris Evans i rollerne som Iron Man og Captain America vender hele det oprindelige Avengers-hold tilbage i fortsættelsen, samtidig med at nye karaktere er kommet til. “[url=/film/kick-ass]Kick-Ass[/url]”-stjernen Aaron Taylor-Johnson medvirker som Quicksilver, mens Elizabeth Olsen spiller Scarlet Witch.
“Avengers: Age of Ultron” instrueres af Joss Whedon, der også stod bag den første film. Filmen får dansk premiere den 23. april 2015
[i][url=http://da-dk.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]
