Først var det TP Music, siden Blockbuster og så Stereo Studio. Alle lukkede de på grund af stor konkurrence og manglende indtjening. Nu er det så Fona, der er i store problemer, hvilket tvinger virksomheden til en såkaldt rekonstruktion.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/stereo-studio-lukker]Stereo Studio lukker[/url][/i]

Fona var ellers en af de sidste fysiske butikker, der var udstyret med et bredt udvalg af film og serier til hjemmebiografen. Nu har ledelsen hos Fona så besluttet at indlede en rekonstruktion af selskabet ved Sø- og Handelsretten i København, der skal forsøge at redde de sunde dele af den insolvente virksomhed.

[i]”En rekonstruktion af virksomheden er desværre uundgåelig. Løsningen for Fona kan være en ny, stærk partner eller ejer, der kan tilføre virksomheden kapital og dermed sikre, at den kan føres videre i et stærkt setup,”[/i] udtaler Fona ifølge [url=http://finans.dk/live/erhverv/ECE8408476/fona-gaar-i-rekonstruktion/?ctxref=ext]Finans[/url].

I første omgang betyder situationen intet for kunderne. Fonas butikker har stadig åbent, og reparationer og returneringer bliver udført som normalt.

[b]Tror du, at salget af fysisk film har en fremtid?[/b]

[i][url=https://twitter.com/filmzdk]TWITTER: Klik ind og følg Filmz[/url].[/i]