Forberedelserne til Ubisofts første store filmproduktion “[url=/film/assassin-s-creed]Assassin’s Creed[/url]” rykker fortsat fremad, idet en manuskriptforfatter nu er blevet tilknyttet.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/nyt-om-assassin-s-creed-filmen-med-michael-fassbender]Nyt om “Assassin’s Creed”-filmen med Michael Fassbender[/url].[/i]

Der er tale om britiske Michael Lesslie, der indtil nu blot har stået for at skrive kortfilm. Lesslie har bl.a. tidligere skrevet den BAFTA-nominerede kortfilm “Heavy Metal Drummer” fra 2005.

Michael Fassbender står til at indtage hovedrollen i “Assassin’s Creed”, der er baseret på Ubisofts populære spilfranchise af samme navn, som omhandler bartenderen Desmond Miles, der meget livligt genoplever sine forfædres minder gennem en maskine ved navn Animus.

Det er endnu uvist, hvem der vil stå for at instruere filmen.

[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]