Når du ser biograffilm i Kina, så ser du ikke kun reklamer og trailers før filmen. Du skal også se på “[url=/film/rogue-one-a-star-wars-story]Rogue One[/url]”-stjernen Donnie Yen, som læser et citat op af den tidligere kommunistiske leder Mao.
[i]Se også: [url=http://filmz.dk/kina-forbyder-deadpool-paa-grund-af-for-meget-vold]Kina forbyder “Deadpool” på grund af for meget vold[/url][/i]
Det er [url=http://www.hollywoodreporter.com/news/chinese-cinemas-ordered-play-propaganda-clip-before-movie-1019238]The Hollywood Reporter[/url], der skriver, at fra d. 1. juli i år så er der indført tvungen propaganda før filmen til de kinesiske biografer.
Donnie Yen-klippet er et ud af fire små forfilm på tre minutter, hvor biograf-publikummet undervises i socialistiske værdier i stil med:
[i]”Lige meget, hvad du gør, så længe du ikke skuffer dit land, dit samfund, dit folk og familie, så hjælper du med til at realisere den kinesiske drøm,”[/i] siger skuespiller Li Bingbing, der medvirkede i “[url=/film/transformers-age-of-extinction]Transformers: Age of Extinction[/url]”.
Flere har dog valgt den stille protest imod de fire belærende klip ved at fremmøde senere – lige inden hovedfilmen begynder.
[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]
