DVDBoxoffice.com har fået fingrene i nogle forløbige (og dermed endnu uofficielle) specifikationer til den kommende 9-disc udgivelse af de fire “Alien” film.

Hver af filmene vil som bekendt være 2-disc udgaver, og den niende disc vil formodentlig indeholde “Alien Legacy” dokumentaren fra den forrige boks, “Alien Legacy” lavet af BBC samt “Alien” og “Alien Vs. Predator” tegneserierne. Derudover vil der blive porteret nogle dokumentarprogrammer fra laserdisc-udgaverne til denne ekstra-disc.

“Aliens” vil for første gang være tilgængelig i Camerons Director’s Cut og den oprindelige udgave til dem, der bedst kan lide biografversionen. “Alien Resurrection” vil indeholde en alternativ begyndelse og slutning, der bl.a. vil vise Ripley rent faktisk lande på jorden. Den største nyhed er imidlertid, at den aldrig før offentliggjorte, lange version af David Finchers “Alien 3” vil være at finde i samlingen. Den nye “Alien 3” vil bestå af det 2 timer og 50 minutter lange cut, som Fincher ikke fik lov til at udgive i 1992.

DVDBoxoffice.com melder indtil videre intet om, at den første film i serien skulle indeholde nye scener, men chancerne er absolut store. Derudover verserer der kraftige rygter om, at der skulle være optaget commentary-tracks til alle filmene. Præcis hvem der medvirker herpå vides heller ikke på nuværende tidspunkt.