I torsdags kunne man læse nyheden om, at skuespilleren Nick Stahl, der spillede John Connor i “[url=/film/terminator-3-rise-of-the-machines]Terminator 3: Rise of the Machines[/url]”, var blevet meldt savnet af sin kone og ikke havde været set siden 9. maj. Familie og venner havde været bekymret for, hvor han var, indtil han fredag endelig gav lyd fra sig.
[i]Se også: [url=http://filmz.dk/terminator-3-skuespiller-er-forsvundet]”Terminator 3″-skuespiller er forsvundet[/url].[/i]
Stahl sendte en e-mail til sine venner og fortalte, at han var okay, og at han havde tænkt sig at gå i behandling for sit stofmisbrug.
Hans kone, Rose Murphy Stahl, fortæller, at hun er lettet over, at der ikke er sket ham noget: [i]”Jeg vil have min mand hjem. Han er en fantastisk far, og vi savner ham.”[/i]
I februar søgte Stahls kone ellers om at få den fulde forældremyndighed over parrets barn, således at Stahl kun ville få otte timer overvåget samvær med sit barn om ugen og skulle testes for stoffer inden hvert besøg.
Stahl, der også har medvirket i bl.a. “[url=/film/sin-city]Sin City[/url]”, har været afhængig af stoffer længe og har angiveligt lige så længe prøvet at blive clean.
[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]
