Efter David Finchers “[url=/film/girl-with-the-dragon-tattoo-the]The Girl with the Dragon Tattoo[/url]” ikke blev det store finansielle hit, som filmselskabet MGM ellers havde håbet på, har det set sort ud for muligheden for engelske versioner af de to næste film i trilogien.
[i]Se også: [url=http://filmz.dk/bliver-the-girl-with-the-dragon-tattoo-fortsaettelserne-til-noget]Bliver “The Girl With the Dragon Tattoo”-fortsættelserne til noget?[/url][/i]
Den administrerende direktør hos MGM, Gary Barber, giver dog nu fans fornyet håb, da han kan udtale, at MGM stadig er villige til at medfinansiere de næste to film – men altså kun hvis det giver mening på et finansielt plan.
Det betyder, at MGM kun er villige til at lave de næste film, hvis det bliver gjort på et mindre budget. Derfor vil deres medfinansier Sony Pictures enten selv skulle smide flere penge i projektet eller acceptere, at de næste to film bliver billigere at producere.
Så er spørgsmålet bare, om et mindre budget vil have konsekvenser på det kreative plan? Et skrækscenario for fans kunne være, at Fincher fravælger filmene grundet dette, og at en tilfældig erstatningsinstruktør derefter bringes om bord.
[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]
