Der har været meget ballade omkring “[url=/film/deadpool]Deadpool[/url]”-franchisen. Men nu er der begyndt at komme styr på det igen – senest med en ny instruktør i form af “[url=/film/john-wick]John Wick[/url]”-instruktøren David Leitch. Nu er premieredatoen så mere eller mindre på plads.

[i]Se også: [url=/fox-marvel-arbejder-paa-deadpool-3-maaske-sammen-med-x-force]Fox-Marvel arbejder på “Deadpool 3” – måske sammen med “X-Force”[/url][/i]

Det er [url=http://collider.com/fox-marvel-movies-release-dates-deadpool-3#new-mutants]Collider[/url], der skriver, at Fox-Marvel nu har annonceret to nye datoer reserveret til Marvel-film – som hos Fox begrænser sig til “Fantastic Four”, “X-Men” og “Deadpool”.

Derfor er mulighederne begrænset for, hvilke film der kan være tale om. “Fantastic Four” er ikke aktuel, så der er reelt kun tale om film inden for “X-Men”-universet, som kan komme på tale.

Med “Gambit” sat på pause så er der belejligt nok kun tre film i spil til de to nye datoer plus en allerede annonceret. Der er tale om “Deadpool 2”, “The New Mutants” og så en “X-Force”-film, som muligvis bliver til en kombineret “Deadpool 3”-film.

Der er tale om d. 2. marts og d. 2. november i 2018 samt d. 14. februar i 2019.

Her er det oplagt, at “Deadpool 2” skydes af sted først i 2018, hvorefter Josh Boones “The New Mutants” passende kan kile sig ind senere i 2018, imens “X-Force/Deadpool 3” så kan få premiere på Valentine’s Day i 2019.

Eneste film, der kan erstatte en af de tre film, er, hvis Simon Kinberg får relanceret “X-Men”-franchisen i en fart, som der angiveligt arbejdes på.

[i][url=http://da-dk.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]