Crossovers bliver tilsyneladende fremtiden. “[url=/film/batman-v-superman-dawn-of-justice]Batman v Superman[/url]” spiller nu i biografen, “Jump Street/Men in Black” er på vej, og nu luftes muligheden for en “Deadpool/Spider-Man”-film.

[i]Se også: [url=/jump-street-men-in-black-crossover-afsloerer-sin-titel]”Jump Street/Men in Black”-crossover afslører sin titel[/url][/i]

Det er Fox-Marvel-producent Simon Kinberg og instruktøren af “[url=/film/deadpool]Deadpool[/url]” og snart “Deadpool 2”, Tim Miller, der nu åbent erklærer, at de vil arbejde på at gøre en “Deadpool/Spider-Man”-film til virkelighed:

[i]”Jeg ville elske at se den. Vi er tætte med Marvels Kevin Feige, vi respekterer og elsker Kevin. Hvis det på nogen måde er en mulighed, så vil vi finde en vej, fordi vi vil elske at se den,”[/i] siger Tim Miller til [url=http://www.superherohype.com/news/371247-deadpool-creative-team-open-to-spider-man-crossover#/slide/1]Superhero Hype![/url].

Det kan dog blive mere end svært. For Spider-Man ejes som bekendt af Sony, men produceres fremadrettet af Kevin Feiges Marvel Studios, der ejes af Disney. Derimod tilhører Deadpool “X-Men”-familien, som 20th Century Fox har rettighederne til.

[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]