Tegneserieskaberen Frank Miller skal både skrive og instruere “The Spirit”, baseret på Will Eisners klassiske tegneserie om den maskerede helt.

Miller fik sin instruktørdebut, da han sammen med Robert Rodriguez stod bag kameraet på filmudgaven af sin egen tegneserie “Sin City”.

“The Spirit”, som blev skabt i 1940, handler om en maskeret detektiv, som bekæmper kriminalitet i den mørke del af Central City og holder til på en kirkegård. I 1987 blev der lavet en tv-film baseret på tegneserien.

Frank Miller udtaler: [i]”Jeg har til formål at være ekstremt tro overfor tegneseriens sjæl, men den vil ikke være nostalgisk. Den vil blive meget mere uhyggelig, end folk forventer.”[/i]

Will Eisner godkendte inden sin død sidste år det kommende projekt.