Tidligere på måneden meldte Ridley Scott ud, at der helt sikkert kommer en sequel til “[url=/film/alien-covenant]Alien: Covenant[/url]”, der ellers skuffede ved Box Office. Nu tyder det på, at Scott talte imod bedre vidende – 20th Century Fox sætter “Alien”-franchisen på pause.
[i]Se også: [url=/ridley-scott-sequel-er-paa-vej-til-alien-covenant]Ridley Scott: Sequel er på vej til “Alien: Covenant”[/url][/i]
Det er “Alien”-mediet [url=http://www.avpgalaxy.net/2017/12/23/sir-ridley-scott-thinks-alien-level-fans-star-trek-star-wars/]AVPGalaxy[/url], der har opsnappet informationer om, at forberedelserne til en “Covenant 2” skulle være begyndt i denne måned.
Men efter det skuffende billetsalg, så blev de planer ændret, hvilket betød, at en masse rekvisitter og andre ting fra “Covenant” blev solgt for et par måneder siden.
Ridley Scott havde ellers store planer om en række “Alien”-film med kort tids mellemrum, men de planer er nu altså angiveligt begravet af 20th Century Fox.
Dermed virker det ikke sandsynligt, at vi får mere “Alien” på den her side af Disneys overtagelse af Fox.
[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]
