Den britiske skuespiller Ben Whishaw (“[url=/film/parfumen-historien-om-en-morder]Parfumen: Historien om en morder[/url]”) blev tidligere på måneden bekræftet som værende en del af Bond-filmen “[url=/film/skyfall]Skyfall[/url]”, dog uden at vi fik at vide, hvilken rolle han spillede.
[i]Se også: [url=http://filmz.dk/se-daniel-craig-paa-skyfall-settet]Se Daniel Craig på “Skyfall”-settet[/url].[/i]
Nu er det så kommet frem, at Whishaw vil indtage rollen som gadgeteksperten Q, der ikke har været at finde siden “[url=/film/die-another-day]Die Another Day[/url]” fra 2002, hvor John Cleese havde rollen. Før det havde Desmond Llewelyn rollen i 36 år indtil sin død i 1999.
I “Skyfall” bliver James Bonds forhold til M sat på prøve, da hemmeligheder fra M’s fortid dukker op til overfladen. Samtidig kommer MI6 under angreb, og Bond må finde og destruere truslen – uanset de personlige omkostninger.
Udover Whishaw medvirker også Javier Bardem, Naomie Harris, Ralph Fiennes, Albert Finney, Judy Dench som M og Daniel Craig som Bond i filmen, der instrueres af Sam Mendes og har premiere i slutningen af 2012.
[i][url=https://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]
