Han er hjernen bag de seks første film i serien. Men i 2012 købte Disney George Lucas ud af “Star Wars”-franchisen, så Disney kunne fortsætte stjernekrigen uden Lucas. Ifølge Lucas var det dog Lucas selv, der sagde nej til Disney. Ikke omvendt.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/j-j-abrams-saadan-passer-luke-skywalker-ind-i-the-force-awakens]J.J. Abrams: Sådan passer Luke Skywalker ind i “The Force Awakens”[/url][/i]

Således ville Disney gerne have Lucas’ hjælp til at lave den kommende “Star Wars: Episode VII”. Det sagde Lucas dog nej til:

[i]”Uenigheden bestod i, at de sagde: ‘Vi vil lave noget til fans.’ Men folk forstår ikke, at det faktisk er en sæbeopera, og det handler om familieproblemer – det handler ikke om rumskibe,”[/i] siger Lucas, ifølge [url=http://blogs.indiewire.com/theplaylist/george-lucas-explains-his-break-up-with-star-wars-says-franchise-is-a-soap-opera-and-not-about-spaceships-20151120]Indiewire[/url].

Netop fanskaren omkring “Star Wars”-filmene har fået det mere og mere anstrengt med George Lucas igennem årene. Tilføjelserne af CGI-effekter til den originale trilogi samt Jar Jar Binks i prequel-trilogien var for meget for flere fans. Lucas måtte indse, at han ikke ville det, Disney ville:

[i]”De bestemte sig for, at de ville lave deres egne ting, så jeg besluttede mig for, at jeg går min vej, så de kan gå deres vej.”[/i]

I stedet for George Lucas er det blevet J.J. Abrams, der har fået hovedansvaret som både instruktør og som en del af producentholdet.

“Star Wars: Episode VII – The Force Awakens” får premiere den 16. december 2015.

[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]