I forbindelse med at George Lucas fik overdraget det amerikanske filminstituts Lifetime Achievement Award, fik IESB interviewet ham kort omkring den kommende “Indiana Jones” film og de annoncerede “Star Wars” tv-serier.

Omkring “Indiana Jones IV” kunne Lucas fortælle at selve præ-produktionen er i gang, hvorfor han regner med at kunne inddrage Spielberg og Ford til efteråret i projektet.

Han fortalte yderligere, at den animerede “Star Wars” tv-serie i store træk er klar til at blive produceret, mens han regner med at live-action serien først vil kunne påbegyndes om et til to år.

Lucas bekræftede desuden rygterne om at hvis de 2 “Star Wars” tv-serier bliver succesfulde, er der mulighed for at der kommer flere, men udelukker samtidig at der kommer flere film.