DreamWork SKG har åbnet et nyt selskab, Go Fish, hvis formål er at distribuere indie-film og titler, der er vurderet mere passende til begrænsede udgivelser.

Go Fish vil åbne med at udgive to populære anime-film: “Millenium Actress” til september og “INNOCENCE: Ghost in the Shell” (“Ghost in the Shell 2”) i det første halvår af 2004.

“INNOCENCE” er opfølgeren til den populære cyberpunk-anime “Ghost in the Shell”, som blev udgivet af Manga Entertainment i 1996.

Dramaet “Millennium Actress”, instrueret af Satoshi Kon (“Perfect Blue”), er allerede blevet vist flere gange i enkelte danske biografer under NatFilmfestivalen i foråret.