DreamWorks’ indie-selskab Go Fish Pictures har nu aktiveret den fulde engelsksprogede hjemmeside til den ventede anime-sequel “Ghost in the Shell: INNOCENCE”, som atter er instrueret af Mamuro Oshii for Production IG.

På siden er det bl.a. nu muligt at se trailer og billeder fra filmen, samt downloade wallpapers og screensaver. Desuden kan man læse om produktionen, film-skaberne og de forskellige filosofiske aspekter bag filmen.

“INNOCENCE”, som er fortsættelsen til den populære cyberpunk-anime “Ghost in the Shell” fra 1995, får premiere i de amerikanske biografer 17. september. United International Pictures har købt de europæiske rettigheder til filmen.

Klik på overskriften for at komme til siden.