“Avengers 3” har titlen “[url=/film/avengers-infinity-war]Infinity War[/url]”. Men hvad med “[url=/film/avengers-4]Avengers 4[/url]”, der afslutter Marvels Phase 3? Nu er den titel måske også blevet afsløret.
[i]Se også: [url=/avengers-3-bliver-et-crossover-af-infinity-war-og-infinity-gauntlet]”Avengers 3″ bliver et crossover af “Infinity War” og “Infinity Gauntlet”[/url][/i]
Marvel Studios vil ellers først annoncere titlen til “Avengers 4” i forbindelse med næste års “Avengers: Infinity War”.
Men nu er Zoe Saldana, der spiller Gamora i “Guardians of the Galaxy”-filmene, måske kommet til at afsløre titlen et år før tid:
[i]”‘Guardians’-holdet har lige indspillet deres del af ‘Infinity War’, den første del, og så vender vi alle tilbage senere på året til ‘Gauntlet’,”[/i] siger Saldana i en [url=https://twitter.com/lizo_mzimba/status/856592998146199553]Twitter-video[/url].
Som bekendt havde de to “Avengers”-film her i Phase 3 i første omgang fået titlen “Infinity War Del 1 & 2”, hvilket Marvel Studios siden droppede – “Avengers 4” skulle have en egen titel.
Og det bliver altså sandsynligvis og ikke overraskende “Avengers: Gauntlet”, der refererer til det våben, som Thanos i tegneserierne vil anvende til at imponere Døden med døde sjæle.
Dette [i]gauntlet[/i]-våben, en handske, som Thanos iførte sig i “[url=/film/avengers-age-of-ultron]Avengers: Age of Ultron[/url]”, antændes med [i]Infinity Stones[/i], der sandsynligvis bliver hovedmålet i netop “Infinity War”.
Holder titlen stik, så kan det tyde på, at de to “Avengers”-film reelt set bliver en “Del 1” og en “Del 2”, selv om Marvel Studios tidligere har benægtet en så tydelig sammenhæng.
“Avengers 4” får premiere d. 2. maj i 2019.
[i][url=http://da-dk.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]
