Det er nu blevet bekræftet, at Quentin Tarantinos og Robert Rodriguez’ “Grindhouse”, der endnu ikke har fået premiere i Danmark, er på vej med et spin-off projekt.

Der er tale om den [url=http://www.filmz.dk/forum/item/24966]tidligere annoncerede[/url] “Machete”, som vil have Danny Trejo i titelrollen som en koldblodig dræber, der efter at være blevet efterladt som død vil have hævn og søger til Gud for hjælp. Her får han en makker i form af en hurtigskydende præst (Cheech Marin).

Filmen blev oprindeligt introduceret i “Grindhouse” i skikkelse af en falsk trailer mellem de to “Grindhouse”-film, “Planet Terror” og “Death Proof”. Hos [url=http://www.iklipz.com/MovieDetail.aspx?MovieID=7bc4c55d-f74f-4091-9e7e-b1e1a2c58881]iKlipz.com[/url] kan man se traileren.

Desuden er det blevet bekræftet, at Trejo vil medvirke i fortsættelsen til “Sin City”.