Universal Pictures vil lave reboots af “Shrek” og “Puss in Boots”.
Det er blevet til fem animerede spillefilm. Fire gange “Shrek” og et spinoff – “Den bestøvlede kat”. Nu skal eventyr-franchisen genopfindes.
Det er “Despicable Me“-producenten Chris Meledandri, der har fået ansvaret for at finde på nye historier til trolden Shrek og katten Puss, skriver Variety.
Der bliver tale om et såkaldt ‘soft reboot’, der altså ikke bliver en decideret fortsættelse af de gamle film, men heller ikke noget afgørende nyt.
Således ønsker Meledandri at overtale Mike Myers (Shrek), Eddie Murphy (Donkey) og Antonio Banderas (Puss) til at vende retur i stemmerollerne.
De fem “Shrek”-film har til sammen solgt biograf-billetter for 1,4 milliarder dollars.
