Universal Pictures og Twentieth Century Fox har nu fundet en instruktør til deres lovede filmprojekt bygget over det populære spil “Halo”. Tjansen er gået til sydafrikaneren Neill Blomkamp, der med dette projekt får sin debut som spillefilmsinstruktør.

“Halo” bliver produceret af Oscar-vinderne Peter Jackson og Fran Walsh gennem deres WingNut Films. De visuelle effekter, miniatures, og design og skabelse af væsnerne vil blive håndteret af Jacksons prisvindende Weta Digital Ltd. og Weta Workshop, der også stod for effekterne i “Ringenes Herre”-filmene.

Blomkamp har tidligere instrueret reklame- og kortfilm, deriblandt den roste futuristiske “Alive in Joburg”.

“Halo” vil bliver optaget i Wellington i New Zealand og er sat til at få premiere over sommeren i 2008.