Den kommende film om Microsofts hitspil “Halo” bliver nu udsat et stykke tid, da det manuskript Alex Garland (“28 dage senere”) havde udfærdiget over universet, tilsyneladende er blevet kasseret, på trods af tidligere forlydender om at hans manuskript var fantastisk.

I stedet er opgaven blevet givet videre til forfatteren DB Weiss, der for nyligt snakkede med GameSetWatch omkring projektet: [i]”Ja, jeg er ret glad for det. Og jeg syntes altid der var mere i Halo universet end i de fleste spil – Jeg husker jeg satte den til ‘let’ første gang jeg spillede det, så jeg hurtigere kunne pløje igennem for at se hvad der skete videre.”[/i]

Dette vil utvivlsomt udsætte produktionen af spilfilmatiseringen. Resten af interviewet kan læses hos GameSetWatch.