Focus Features er gået i gang med at udvikle projektet “Hanna”, en film der tager en omvendt drejning på den populære lejemorderfilm “Leon”. Manuskriptet til filmen er udtænkt af Seth Lochhead.

Denne version omhandler en 14-årig pige, der er blevet opdraget af sin far til at være en koldblodig dræbermaskine, men som må lære at begå sig som en almindelig pige.

I Luc Bessons “Leon” fra 1994 spillede Natalie Portman en forældreløs pige, der blev venner med sin nabo, en lejemorder.

“Hanna” produceres af Marty Adelstein og Scott Nemes.