Den næste film om den britiske spion James Bond er allerede godt undervejs, og imens mange af filmens store roller allerede er blevet fundet, så mangler der dog stadig en kvindelig skurkerolle.
[i]Se også: [url=http://filmz.dk/javier-bardem-bekraeftet-i-james-bond-23]Javier Bardem bekræftet i “James Bond 23″[/url].[/i]
Det forlyder nu, at denne rolle muligvis er blevet besat af den 32-årige kinesiske skuespillerinde Tang Wei (“Lust, Caution”). Casting-agenter har angiveligt mødtes med over hundrede skuespillere fra Asien for at finde den rette kvinde til rollen. Det skulle være Weis stærke kundskaber i det engelske sprog, der gør hende til den umiddelbare favorit.
Optagelserne til “[url=/film/james-bond-23]James Bond 23[/url]”, der er rygtet til at hedde “Skyfall”, begynder den 9. november i Londons Smithfield Market. Her skal de filme en biljagt, hvor Bond skifter fra en Range Rover til en Jaguar.
Udover at Daniel Craig og Judi Dench vender tilbage som Bond og M, er også Javier Bardem, Ben Whishaw og Helen McCrory på rollelisten.
[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]
