Den aldrende “[url=/film/adventures-of-indiana-jones-the-the-complete-dvd-movie-collection]Indiana Jones[/url]”-stjerne Harrison Ford har tilsyneladende ikke fået nok af filmisk nærkontakt med rumvæsner og skal nu tage kampen op mod de fremmede i det vilde vesten.
Instruktøren Jon Favreau (“[url=/film/iron-man]Iron Man[/url]”, “[url=/film/iron-man-2]Iron Man 2[/url]”) kan gennem sin Twitter-konto bekræfte, at Ford har sluttet sig til Daniel Craig og Olivia Wilde i filmskaberens tegneseriefilmatisering “[url=/film/cowboys-and-aliens]Cowboys and Aliens[/url]”.
Filmen udspiller sig i Arizona i 1800-tallet, hvor en fejde mellem cowboys og Apache-indianere bliver afbrudt af et udenjordisk rumskib, der nødlander på stedet. Lederen af rumvæsenerne sætter sig for at tæmme det vilde vesten og gøre alle til slaver, og de stridende cowboys og indianere må nu lægge deres uenigheder til side for sammen at bekæmpe truslen udefra.
Eventyret fra DreamWorks og Universal er sat til at udkomme i juli 2011. Alex Kurtzman, Roberto Orci og Damon Lindelof har stået for manuskriptet, baseret på Fred Van Lente og Andrew Foleys tegneserie fra Platinum Studios Comics.
[i]Se også: [url=http://filmz.dk/robert-downey-jr-forlader-cowboys-and-aliens]Robert Downey Jr. forlader “Cowboys and Aliens”[/url].[/i]
