Daniel Radcliffes stunt-double blev alvorlig kvæstet, da han skulle øve sig til en scene til den kommende “Harry Potter og dødsregalierne”, og er nu indlagt på Watford General Hospital i alvorlig tilstand – en rygskade, ifølge kilder.

Den 25-årige stuntmand skulle udføre et stunt, hvor han fløj gennem luften iført wires. Da en planlagt eksplosion gik af, gik noget galt, og stuntmanden faldt til jorden i høj fart. Han var efterfølgende ved bevidsthed og kunne fortælle, at han ikke kunne mærke noget fra livet og ned.

Filmstudiet skriver i en meddelelse: [i]”Vi kan bekræfte, at en medarbejder på ‘Harry Potter’-produktionen kom til skade i en ulykke. Vi afventer yderligere oplysninger. I respekt for familien kan vi ikke kommentere yderligere.”[/i]