Hayden Christensen, bedst kendt for sin rolle som Anakin Skywalker i “Star Wars”-filmene, skifter lyssværdet ud med spillekort og pokerchips i en ny biografifilm om pokerverdenens ‘infant terrible’, Phil Hellmuth.
Filmen, som får titlen “The Madison Kid”, har manuskript af Hellmuths ven, Bob Soderstrom. Optagelserne går i gang til april eller maj i Winnipeg, Canada.
Phil Hellmuth trådte for alvor ind på pokerscenen, da han som 24-årig i 1989 besejrede den dobbelte mester, Johnny Chan, i World Champion of Poker. Hellmuth blev dermed den yngste til at vinde titlen, og han har siden opbygget et omdømme som en højrøstet og selvcentreret spiller.
