HBO Nordic Game of Thrones premiere sæson 8 nedbrud / Filmz.dk

Danske fans af “Game of Thrones” er rasende efter HBO-sammenbrud kort efter premieren på Sæson 8.

Kl. 03.00 i nat fik første afsnit af sidste sæson “Game of Thrones” premiere på HBO Nordic.

Den premiere var flere fans klar på, end HBO kunne håndtere, hvilket betød sammenbrud for streaming-tjenesten:

[i]”Vi oplever desværre uforudsete tekniske problemer i øjeblikket, da vi bliver invaderet af Night King og hans hær af døde. Vi beklager mange gange for al ulejligheden. Vi takker for jeres tålmodighed og kæmper for at besejre fjenden så hurtigt som muligt,”[/i] meddelte HBO i en besked på Facebook.

Det var dog ikke nok til at berolige forventningsfulde “Game of Thrones”-fans, der lod frustrationerne få frit spil i kommentarsporet under beskeden.

Senere på formiddagen kom der dog igen styr på teknikken hos HBO Nordic.

Du kan læse Filmz-anmeldelsen af første afsnit af Sæson 8 lige her.