Når “[url=/film/mad-max-fury-road]Mad Max: Fury Road[/url]” premiereåbner på torsdag, så bliver det med Tom Hardy i titelrollen som afløser for Mel Gibson, der var Mad Max i 80’er-versionerne. Men oprindeligt var det meningen, at det var Heath Ledger, som skulle have været den gale max i remaket.

[i]Se også: [url=/ny-mad-max-trailer-ligner-paris-dakar-rally-paa-speed]Ny “Mad Max”-trailer ligner Paris-Dakar-rally på speed[/url][/i]

Det fortæller instruktør George Miller til [url=http://www.telegraph.co.uk/film/mad-max-fury-road/George-Miller-cast-intervew/]The Telegraph[/url]. Tilbage i 2006 mødtes Miller således med Ledger for at hverve ham til rollen. Ledger var vild med idéen, så de aftalte, at de skulle påbegynde filmen, efter at Heath Ledger var færdig med indspilningerne som Jokeren i “[url=/film/dark-knight-the]The Dark Knight[/url]”. Heath Ledger døde imidlertid kort tid efter, så Miller måtte finde en anden Max.

Valget faldt på Tom Hardy, som Miller fik øje på i Nicolas Winding Refns “[url=/film/bronson]Bronson[/url]”. Mel Gibson selv godkendte endeligt Hardy som sin efterfølger – om to dage ved vi, om det var det rigtige valg.

“Mad Max: Fury Road” får dansk premiere den 14. maj i år.

[i][url=https://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url][/i].