Der er nu godt nyt for de Stieg Larsson-fans, der var skuffede over, at det kun var den første film i “Millennium”-trilogien, “[url=/film/maend-der-hader-kvinder]Mænd der hader kvinder[/url]”, der ville blive vist i biografen.
Nordisk Film skriver i en pressemeddelelse, at også de to sidste film i trilogien, “[url=/film/pigen-der-legede-med-ilden]Pigen der legede med ilden[/url]” og “[url=/film/luftkastellet-der-blev-spraengt]Luftkastellet der blev sprængt[/url]”, vil kunne opleves på det store lærred.
“Pigen der legede med ilden” er planlagt til at få biografpremiere i midten af september og “Luftkastellet der blev sprængt” i slutningen af november.
“Mænd der hader kvinder” ligger lige nu på en 1. plads på filmhitlisterne i både Danmark, Sverige og Norge. Efter tre uger er filmen set af over 1,5 millioner i Skandinavien, og i Danmark er den alene set af 621.203.
