Elijah Wood, der især kendes for sin rolle som hobbitten Frodo i Peter Jacksons “Ringenes Herre” filmtrilogi, kan i et interview fortælle, at han er skuffet over ikke at have kunne koordinere en overraskende cameo-optræden af hobbitter i Jacksons kommende storfilm “King Kong”.

Wood, som stadig har tætte forbindelser til sine medspillere fra “Ringenes Herre”, beretter: [i]”Jeg tror, at vi på et tidligt stadie, havde fundet på idéen at forsøge at få hobbitterne med i projektet; at få Billy [Boyd], Dom [Monaghan] og mig selv til at lave en slags cameo-optrædener: blive trampet ned af en gigantisk fod eller sådan noget, eller måske endda klædt ud som hobbitter langt tilbage i baggrunden eller sådan.”[/i]

[i]”Men det blev aldrig til noget, fordi Dom havde overtravlt med ‘Lost’, og Billy havde været på arbejde,”[/i] siger en skuffet Wood. [i]”Så vi kunne ikke koordinere vores tidsplaner til at gøre det.”[/i]

Skuespilleren fik dog muligheden for at besøge optagelserne til “King Kong” i New Zealand og besøge Jackson og det filmhold, han havde arbejdet med i fire år: [i]”Det var utroligt. Det var fedt at komme tilbage. Det vil altid være en stor del af mit liv, det land og de folk.”[/i]

Elijah Wood er snart klar med sin seneste film “Everything is Illuminated” og han lægger desuden stemme til en pingvin i “Happy Feet”.