23 af Hollywoods mest anerkendte instruktører har valgt at slå sig sammen for at demonstrere mod en ny aftale, der fremover vil sørge for, at nye film vil blive tilgængelige blot 8 uger efter deres biografpremiere.
[i]Se også: [url=http://filmz.dk/disneys-video-on-demand-eksperiment-flopper-stort]Disneys video on demand-eksperiment flopper stort[/url].[/i]
Det var i onsdags, man kunne finde et opsigtsvækkende brev, hvori The National Association of Theatre Owners (NATO) kritiserer filmselskaber for at have indvilliget i at tilbyde video on demand, mens film stadig spilles i biograferne.
Det er selskabet DirecTV, der i samarbejde med Universal Pictures, Warner Bros., Sony Pictures og 20th Century Fox vil vælge at udbyde dette. NATO frygter, at det vil få store økonomiske tab til følge, og at mange biografer vil blive tvunget til at lukke.
Blandt kendte instruktører, der vælger at støtte op omkring NATOs brev, finder vi James Cameron, Peter Jackson, Kathryn Bigelow, Michael Bay og Gore Verbinski.
Om dette er begyndelsen på enden for biografer verden over, vil tiden vise, men vi kan ikke komme uden om, at video on demand og andre alternative tjenester bliver mere og mere udbredt.
[i]Se også: [url=http://filmz.dk/dansk-fiaskofilm-lanceres-som-den-foerste-paa-tv-dvd-og-video-on-demand]Dansk fiaskofilm lanceres som den første på tv, dvd og video on demand[/url].[/i]
