I fredags fik The Motion Picture Association of America (MPAA) nok. Bag organisation gemmer Hollywoods seks største selskaber sig – Disney, Paramount, Sony/Columbia, Universal, 20th Century Fox and Warner Bros. MPAA har nu sagsøgt de ukendte bagmænd bag pirattjenesten MovieTube.

[i]Se også: [url=/popcorn-time-er-meldt-til-politiet]Popcorn Time er meldt til politiet[/url][/i]

Ifølge [url=http://www.hollywoodreporter.com/thr-esq/mpaa-targets-movietube-websites-new-811108]The Hollywood Reporter[/url] så er søgsmålet kraftigt motiveret af, at MovieTube blandt andet lagde “[url=/film/avengers-age-of-ultron]Avengers: Age of Ultron[/url]” online til gratis stream, før filmen overhovedet havde fået amerikanske premiere.

Det interessante ved søgsmålet er, at MPAA også går efter tredjepart som blandt andet hosting-udbydere og annoncepartnere.

Problemet er imidlertid, at MPAA ikke aner, hvem de sagsøger, da bagmændene virker i det skjulte. Således er søgsmålet henvendt John og Jane Does, hvilket kan gøre sagen mere end vanskelig at vinde for Hollywood-selskaberne.

[i][url=https://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]